Studierejse til Berlin med tog eller bus.
Berlin er en by, der aldrig holder op med at overraske. Ingen anden europæisk storby bærer historiens modsætninger så åbenlyst: bombede facader og glasklædte skyskrabere, graffitidækkede mure og UNESCO-fredede monumenter, DDR-nostalgi og verdens mest progressive kulturscene.
Et fagligt program, der løfter rejsen
Vi skræddersyer det faglige indhold til jeres studierejse og læreplaner. Uanset om I underviser i historie, samfundsfag, naturvidenskab eller billedkunst, har Berlin oplevelser, der skaber mening og sammenhæng.
Inden for historie og samfundsfag er Berlin enestående. Murens fald, Nazitysklands fremmarch og fald, den kolde krig og Weimar-republikkens skrøbelige demokrati – alt dette er ikke blot fortid her, det er synligt i gadebilledet.
Topography of Terror, Holocaust-mindesmærket, Sachsenhausen, Checkpoint Charlie og Bernauer Straße giver eleverne en konkret og kropslig fornemmelse af 1900-tallets store begivenheder, som ingen lærebog kan erstatte.
Inden for naturvidenskab og teknologi byder Berlin på besøg hos virksomheder og institutioner i verdensklasse.
Til billedkunst, design og arkitektur er Berlin en uudtømmelig ressource. Museumsinsel samler fem storslåede museer på ét sted, mens gallerikvarteret i Mitte og street art-kulturen i Kreuzberg viser kunstens to yderpunkter. Arkitekturinteresserede kan følge byens udvikling fra kejsertidens pompøse bygninger over funktionalismens enkle linjer til nutidens dristige nybyggeri.
Kulturlivet er klassen værd
Berlin har en teater- og musikscene, der tiltrækker talenter fra hele verden. Berliner Philharmoniker er et af verdens absolutte toporkestre, og koncertoplevelsen i den akustisk mesterlige Philharmonie er noget, eleverne husker livet ud. For de mere eksperimenterende er der live-venues, teater og kulturhuse i næsten alle bydele. Berlin er en by, der tager kunst alvorligt – og den attitude smitter.
Godt for budgettet – stort for oplevelserne
Sammenlignet med London, Paris og Amsterdam er Berlin fortsat relativt overkommeligt. Mange af byens bedste oplevelser, parkerne, mindesmærker samt gadebilledet selv, er gratis eller billige, og giver jer råderum til at prioritere de besøg og aktiviteter, der giver mest faglig og menneskelig værdi.
Hos Togrejser Europa kender vi Berlin til bunds og hjælper jer trygt gennem hele planlægningen – fra program til praktik.
Rejsegarantifonden
Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond og det er jeres sikkerhed og tryghed.
Kontakt os for en god snak om jeres mulige rejse og lad os hjælpe jer på vej.
Er I mange i gruppen tilbyder vi også rejsen med bus, som I har til rådighed under opholdet.







