Karlstejn & Nizbor, dansktalende guide, tirsdag og fredag fra 09.00 – 16.30
Første stop på denne tur er glasværket i Nizbor, ca. 40 km sydvest for Prag. Vores guide viser rundt i den traditionsrige produktion. Man besøger bl.a. pusteriet og følger, hvordan de dygtige pustere forvandler flydende glasmasse til skåle, pokaler og meget andet. Næste stop er slibningshallen, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på sliberne og se, hvor dygtige arbejderne er til deres håndværk. Efter rundvisningen er der tid til at handle i fabrikkens udsalg til billige priser. Entreen er inkluderet i prisen. Derefter går turen til Karlstejn, som er en lille, hyggelig by med mange gode og traditionelle restauranter. Der er adskillige souvenir butikker, hvor priserne på bl.a. tørklæder og krystal er meget lavere end i Prag. Karlstejn opstod i 1300-tallet omkring borgen, som Karl d.IV lod opføre til at opbevare sine kostbare kronjuveler. På borgen kan man købe en rundvisning, som varer ca. 50 minutter, dog kun med lokale engelsk- eller tysktalende guider. Hvis man ikke har lyst til en rundvisning på borgen, vil vi alligevel anbefale en spadseretur derop for at nyde udsigten og den smukke natur. Det er også muligt at køre derop med taxa eller i hestevogn. Afrejse: 8:45 Turistkontor Nordica; 9:00 Café Tramvaj Turen kører i perioden: 22/3-20/10. Pris pr. person 320 Kr.