Skræddersy din togrejse i Europa
Drømmer du om en rejse, der er tilpasset dine ønsker? Hos Togrejser Europa sammensætter vi personlige rejseplaner, hvor du selv vælger destinationer, oplevelser og rejsetidspunkter – vi sørger for resten.
Hvorfor vælge en skræddersyet rejse?
En skræddersyet rejse giver dig frihed til at opleve Europa på dine egne præmisser. I stedet for faste pakker kan du kombinere flere lande og byer, planlægge efter dine egne datoer og tilføje oplevelser, der passer netop dig. Vores rejsekonsulenter guider dig hele vejen – så du slipper for besværet.
- Vælg selv dine destinationer
- Fleksible rejsetidspunkter
- Personlig rådgivning fra eksperter
- Tryghed før, under og efter rejsen
Fortæl os kort om dine rejseplaner, og få et personligt tilbud på en togrejse i Europa
Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen her på siden – så tager vi os af resten. Når vi har modtaget dine informationer, kontakter vi dig med et skræddersyet forslag, der passer til netop dine ønsker.
Udfyld formularen
Angiv dine ønsker her – vi kontakter dig med et skræddersyet forslag.
Danskejet rejsebureau
Medlem af Rejsegarantifonden
Som et danskejet rejsebureau er Togrejser Europa medlem af den danske Rejsegarantifond med godkendelsesnummer 2457 og er ligeledes tilknyttet det danske rejseankenævn.
Når du køber en pakkerejse hos os, er du derfor altid dækket af pakkerejseloven. Det betyder, at du kan rejse trygt og sikkert – med garanti for, at vi står på et solidt økonomisk fundament og altid tager ansvar for din rejseoplevelse.
FREMRAGENDE På basis af 42 anmeldelser Opslået på Google Mette Krebs Jensen21. juni, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Hej Man skal passe på med at rejse med Togrejser Europa. Man bliver afhængig af det. Min tur til Amsterdam var en pragtfuld tur. Der startede med at køre i det nye tjekkiske tog til Tyskland. Amsterdam er ren, overskuelig, umådelig hyggelig med de skønne huse og de mange kanaler og broer og sidst men ikke mindst tryg at gå rundt i både om dagen og om aftenen. Hotellet var dejligt med en virkelig god morgenmad og lå lige ud til Amstel og dermed midt i smørhullet. Der var gå afstand til alt i byen. En kanalrundfart kan varmt anbefales, det er en god måde at se byen på og hvis Skipper er god falder der mange sjove historier af undervejs. Jeg blev snydt så det drev da jeg tog en taxa fra banegården til hotellet. Det kostede kun en tredjedel da jeg skulle hjem da hotellet havde aftale om fast pris. Ak ja brug appen som bliver anbefalet eller tag snyderiet som en oplevelse. Ellers er Amsterdam det sted som jeg som gammel og enlig kvinde har følt mig totalt tryg i. Det er en oplevelser sig selv bare at kunne nyde byen uden at skulle klamre sig til tasken Hilsen Mette Krebs JensenOpslået på Google Claus Bo Pedersen17. juni, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Vi havde en fantastisk togrejse gennem Schweiz med Togrejser Europa. Rejsen var veltilrettelagt med flotte oplevelser som Glacier Express, Bernina-ruten, Zermatt, St. Moritz og Lugano. Hotellerne var af høj kvalitet med god service og dejlig mad. Selvom vi oplevede udfordringer med togaflysninger og forsinkelser både på ud- og hjemrejsen, var Togrejser Europas vagttelefon en uvurderlig hjælp. Alle problemer blev håndteret professionelt, og vi følte os trygge hele vejen. En oplevelsesrig ferie med fantastiske naturoplevelser, god komfort og fremragende kundeservice. Vi rejser gerne med Togrejser Europa igen.Opslået på Google Lars Kirkeby17. juni, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Hejsa Svigermor kan ikke li at flyve og min hustru og jeg ville gerne lokke hende med uden for ”landfast Europa”. - Faktisk ville vi gerne være kørt videre til Irland i stedet for London, men Svigermor var ved at trække i land, så vi ”nøjedes” med at besøge London, og så lige som bonus Bruxelles og Køln også. Derfor skulle vi have lidt hjælp til at arrangere en gnidningsfri tur. Prisen var selvfølgelig ikke uinteressant, men vigtigst var at det vi valgte, gik rigtig godt. Og det gjorde det. Vi kommer aldrig til at glemme turen. Den var superfin planlagt for os. Det var nemt med jeres Michael at tilrette en smule, men jeres erfaring og indsigt, gjorde at første skud fra jer, næææsten var den vi gik med. Kanon med rejseplanen og alt det ekstra der var med der. Det gav ”hovedretten” lidt dimensioner og den indpakning gjorde at vi kunne lave invitationen som en færdig designet pakke – ganske vist med jeres uvurderlige hjælp. Der var en del ”hop af og på” i forhold til at sætte sig i en flyver, men når nu vilkårene var som det var, så synes jeg faktisk at det var okay. Der var fin tid i den planlagte rejse til at finde den næste afgang. FEDT at vi (åbenbart) valgte 1. klasse, for der var bare slet ikke noget at brokke sig over. Hold da op hvor jeg nød at svigermor fik pladsbillet på 1. klasse. Nej det gik rigtig godt, og jeg er altså glad for at jeg fik hjælp til at løse gåden med at få skabt en ferie med transport i tog. Vi tog vores datter med og hendes kæreste. Så tre generationer på tur til London. Det var altså fedt. Mega fedt at Hotellerne under transporten var LIGE ved banegården. Hotellet i London var OK. Personalet = 5/5, Hotelværelse=3/5, morgenmad =5/5 Hæng jer ikke i 3/5 point for hotelværelset vi var jo mest ude, men alt andet I lagde i programmet var en ren 5/5 Tak for turen. Ka’ I ha’ det… I ville klart få 5 fulde stjerner i en trustpilot anmeldelse. Hilsen Susanne & LarsOpslået på Google Marianne Kristensen4. juni, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Kære Togrejser i Europa. Højdepunkterne var naturligvis Alperne set nedefra og ovenfra. Det var kort sagt bjergtagende. Min voksne datter og jeg rejser hvert år en uge sammen og nyder hvert minut. Siden min mand døde for knapt 9 år siden, har vi rejst sammen. Vi har haft mange spændende ferier sammen. Denne ferie var uovertruffen. Vi følte os lige fra planlægningsfasen hjulpet godt på vej. 1 gang under rejsen var vi nødt til at kontakte Michael fra Togrejser i Europa. Næsten alle toge , som vi kunne bruge, var aflyst p.g.a. strejke. Det viste sig, at der er planlagt strejker på forhånd i mellem 12 og 24 timer. Den næste strejke er d. 11. juni i år!!!!! Michael kunne fortælle os, hvad vi skulle gøre, så vi var på bestemmelsesstedet i Lugano rettidigt dog med et andet tog. Tak til Michael ❤️ Vi har oplevet en masse, både på egen hånd og i kraft af de planlagte strækninger på turen. Vi kan kun anbefale ferierne til alle, som elsker at kigge på og være i naturen. Med venlig hilsen Marianne Kristensen.Se mindreOpslået på Google Marianne Bjerg20. maj, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Tusind tak for en vel tilrettelagt tur. Vi er alle kommet hjem i god behold. Turen forløb glat uden problemer. Vi havde fint vejr årstiden taget i betragtning med kun en rigtig regnvejrsdag, som var den dag, hvor vi skulle sejle med færgen fra Bergen til Flåm. Specielt togturen fra Oslo til Bergen var enestående nærmest en slags tidsrejse fra grønt forår i syd til vinter på Hadangervidda og tilbage til forår i Bergen alt sammen i strålende solskin. Sejlturen i Sognefjorden var også et højdepunkt på trods af regnen. Ligeledes togturen fra Flåm til Myrdal fra sol til snevejr. Et par småting, som vi var mindre begejstret for, var de små værelser på Scandic hotellet i Bergen og standarden af toget fra Myrdal til Oslo i forhold til standarden af toget fra Oslo til Bergen, som var super.' Placeringen af de valgte hoteller var rigtig god, idet afstanden til de valgte transportformer var dejlig kort. Super. Konklusionen er derfor at det var en rigtig god og interessant oplevelse. Tusind tak for det. Med venlig hilsen ErikOpslået på Google Ilse Johansen13. maj, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Tog / bil Århus Tirana Vi stod på toget i Aarhus, hvor vores rejse til Albanien startede afslappende på 1. Klasse. Med et par skift nåede vi Hamburg, hvor vi efter et ophold steg på nattoget til Innsbruck. Derfra gik det ned gennem Østrig med flotte udsigter til bjerge. I Bologna have vi en overnatning på et godt hotel, tæt på banegården og centrum, som er meget smuk, med alle buegangene. Næste dag kørte vi ned langs Italiens kyst til Bari. En rigtig smuk tur. Bari har en smuk gammel bydel med små stræder, som er værd at udforske. Ombord på færgen fik vi en kahyt med fin plads med 2 køjer og badeværelse. Efter en god nats søvn ankom vi til Albanien. Her ventede nye oplevelser. Vi blev mødt at en ung kvinde, som var vores chauffør og guide den uge, vi tilbragte i Albanien, hvilket var en stor gevinst. Hun have informationer om kultur, historie, natur, mad, sociale forhold m.m. Desuden kunne hun begå sig i den albanske trafik og talte Albansk. Hun var rigtig godt selskab på resten af rejsen. Vi så Durrës´ seværdigheder, inden vi kørte til Berat for indkvartering på godt lokalt hotel. Vi så slottet næste dag samt var på rundtur i byen med de 1000 vinduer som er på Unesco´s verdens kulturarvliste. I Gjirokäster boede vi lokalt på et lille familieejet hotel. Det er byen med de mange stenhuse og stengader, samt bazar og et stor, spændende borgområde på toppen af byen, hvilket vi oplevede de dage, vi boede der. Efter en smuk køretur gennem bjergene og ophold på en strand, så vi en mindre borg, inden vi kørte til Vlorë, en smuk tur langs kysten. I byen spiste vi dejlig fisk, så det jødiske kvarter og en moske. Vi kørte tilbage til Porto Polermo for indkvartering på et hotel med udsigt over byen og kysten. Vi så en smuk solnedgang, inden vi kørte til byen for at opleve den ved aftentid, Efter lokal morgenmad kørte vi til Tirana. Tirana er en ”travl” by med meget biltrafik. Vores guide udvalgte et godt og hyggeligt spisested i rolige omgivelser, hvor vi fik nogle lækre lokale småretter. Vi overnattede på et hotel, i udkanten af byen. Nogle af de andre morgener, havde vi fået traditionel albansk morgenmad. Den var udmærket, når man lige indstillede sig på, at den var så anderledes, end hvad vi er vant til (den bestod bl.a. af 2 spejlæg og 2 små lokale pølser, agurk, tomater, brød og et stort stykke fetaost). Vi så en nyere moske, en katolsk kirke og Bunkermuseet. Dette museum beskrev Albaniens historie, bl.a. tiden under 2. verdenskrig og kommunisttidens forfølgelser. Albanien var et meget lukket land under kommunismen. I dag er det et på mange måder moderne land. Der ses dog stadig hestevogne nogle steder. Der er fine strande, meget smuk natur. Albanien er et spændende land.Opslået på Google Eleonora Johansen4. maj, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Vi, 4 personer tog tog/interrail til Napoli og Rom i påskedagene. Togrejser kan noget som flyrejser ikke kan. Vi hyggede os sammen med andre rejsende, nød udsigten gennem det fantastiske Brennerpas og alt efter det. Vi fik brug for hjælp i en forsinkelse og kontaktede rejseselskabet og fik hjælp med det samme. Rejsende, vær opmærksom ved forsinkelser og søg info og du vil blive hjulpet af dem du rejser med og rejseselskabet. Vi nød Napolis historiske bydel og Det spanke kvarter, en heldagstur til Pompei og fik venlighed overalt. I Rom tog vi Seightseingsbus de første dage til at orientere os og fik set det vi gerne ville se. Det Sixtinske Kapel var fantastisk og bydelen Trastevere var også besøg værd, med alle de mange spisesteder og kreative butikker. Tak, Togrejser Europa for veltilrettelagt rejse. Det er ikke sidste gang. Eleonora og RogviOpslået på Google Birgitte K.24. april, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Vi har været på togrejsen “Sicilianske drømme”. Vi har været overordentlig tilfredse med Togrejser i Europa, både før og under rejser. De var meget hurtige til at reagerer på vores henvendelser og meget fleksible og lydhøre i forhold til vores ønsker. De bedste anbefalinger😊.Opslået på Google lotte daniel21. april, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Vi var to afsted til London. Jeg har før rejst med Togrejser Europa og var ikke i tvivl om at de var de rette til London turen. God kommunikation i planlægnings fasen. Og da alt var på plads ,modtog vi alle papirer med posten en måned før afrejse. Vi valgte 1. Klasse og det var et plus. Der var god tid til at skifte. Hotellerne i Køln og Bruxelles var super fine. I sær Køln , som lå lige ved domkirken var et godt valg. I London boede vi meget centralt ved St Pancras Der er busser i alle retninger og i gåafstand fra Oxfordstreet. Alt i alt en dejlig tur.Opslået på Google Susanne Ladegaard20. april, 2026Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Vi havde en helt fantastisk tur til Prag, Bratislava, Budapest og Wien. Det var super fint med Interrail billet og pladsbilletter til togene. Hotellerne lå i gåafstand fra banegårdene (undtagen i Budapest) Vi anbefaler gerne Togrejser Europa og vi skal på tur igen når vi har fået sparet sammen i vore lille klub.