Cornwalls smukkeste kyst ligger i fiskerlejerne, og dem når toget ikke ud til. På denne rejse tager I toget fra Danmark via Bruxelles og London helt ned til Penzance ved Mount’s Bay. Her henter I en lejebil og kører selv rundt: ud til Land’s End og The Lizard, op til nordkystens Padstow og Port Isaac og ned til Fowey og Polperro på sydkysten. Til sidst afleverer I bilen og tager toget tilbage til London.
Cornwall har altid været et land for sig. Her taltes det keltiske sprog kornisk helt op i 1700-tallet, og sagnene om kong Arthur hører hjemme ved klippeborgen i Tintagel. Senere levede kysten af fiskeri, tin og smugling, og i dag er de små havnebyer med hvide huse og smalle gader det, folk kommer for.
I England køres der i venstre side, og vejene i Cornwall er smalle med høje stengærder. Til gengæld når I steder, hvor busserne sjældent kommer.
Højdepunkter
- St Michael’s Mount: borgen på øen i Mount’s Bay, som man ved lavvande kan gå over til.
- Land’s End og The Lizard: Englands vestligste og sydligste kyst.
- Padstow og Port Isaac: fiskerlejerne på nordkysten.
- Tintagel: klippeborgen fra sagnet om kong Arthur.
- Fowey og Polperro: flodmundingen og smuglerlejet på sydkysten.
Vil I have mere London med, kan I se togrejsen til London. Rejsen kan skræddersys med flere nætter, andre hoteller eller tog begge veje.
Som alle vores pakkerejser er turen dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven, og I har vores vagttelefon døgnet rundt hele vejen.



