Rejsen begynder med et nattog fra Hamborg, og om morgenen er I i Innsbruck. Derfra kører toget over Brennerpasset og ned i Sydtyrol, hvor husene er tyrolske, sproget er både tysk og italiensk, og Dolomitterne står som takker i horisonten.
Fra Bolzano går det sydpå gennem vinmarkerne til Gardasøen, hvor I har to dage ved vandet med færger mellem de små byer. Derefter krydser I Apenninerne til Firenze og slutter med tre nætter i Rom, før I flyver hjem.
Det er Italien set fra bjergene og ned: Alperne, søen, renæssancen og oldtiden på én rejse. Hotellerne ligger tæt på stationerne, og morgenmaden er med hele vejen.
Højdepunkter
- Over Brennerpasset — nattog til Alperne og dagtog ned i Sydtyrol.
- Bolzano og Dolomitterne — Ötzi-museet, kabelbanen til Renon og bjergene i horisonten.
- Gardasøen — to nætter ved søen, med færgen til Sirmione og borgen i vandet.
- Firenze — Duomo, Uffizi og Ponte Vecchio, med mulighed for en dag i Toscana.
- Tre nætter i Rom — Colosseum, Forum Romanum og Vatikanet i roligt tempo.
Rejsen kan sættes sammen efter jer: flere nætter ved søen, tog hele vejen hjem eller en anden rækkefølge. Vil I også til Amalfikysten, så se Bella Italia: fra Alperne til Amalfi.
I rejser trygt med os: rejsen er omfattet af Pakkerejseloven, vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vagttelefonen er åben døgnet rundt. Vi står bag jer fra første forespørgsel, til I er hjemme igen.





