Oplev det arktiske Norge med tog, Hurtigruten og nordlyssafari
Tag med på en eventyrlig rejse gennem Norges vinterlandskab, hvor du kombinerer komfortable togrejser, ikoniske sørejser og unikke naturoplevelser. Turen fører dig fra Danmark til Oslo, videre med nattog og Nordlandsbanen til Bodø, og derfra til Lofoten og Svolvær. Undervejs venter nordlyssafari i panoramabåd, autentisk kystkultur og en klassisk sejlads med Hurtigruten hele vejen til Bergen. Rejsen afsluttes med den berømte Bergensbanen tilbage til Oslo.
Fra Danmark til Norges nordligste øhav
Rejsen starter i Danmark, hvor du tager tog til Oslo og fortsætter med nattoget til Trondheim. Herfra følger du Nordlandsbanen gennem sneklædte dale og over polarcirklen til Bodø, hvor du har to nætter til at opleve byens arktiske atmosfære. Fra Bodø sejler du med Hurtigruten til Svolvær på Lofoten – et område kendt for sine dramatiske fjelde, små fiskerbyer og klare vinterhimmel. I Svolvær har du tre nætter, med mulighed for at tage på nordlyssafari i panoramabåd. Efter opholdet på Lofoten fortsætter du rejsen med Hurtigruten til Bergen, hvor du oplever den charmerende hansestad, inden turen går tilbage til Oslo via Bergensbanen.
Har du kun en uge, så se den korte udgave: Lofoten med nordlys og fly hjem fra Svolvær, 7 dage.
Højdepunkter:
- Oslo: Norges hovedstad med livligt byliv, museer og hyggelige caféer.
- Nattog til Trondheim: Komfortabel og stemningsfuld rejse gennem vinterlandskabet.
- Nordlandsbanen: Togrejse over polarcirklen til Bodø – kendt for sine dramatiske udsigter.
- Bodø: To nætter i det arktiske nord, tæt på hav, fjelde og nordlys.
- Hurtigruten til Svolvær: Klassisk sejlads gennem øhav og fjorde til Lofoten.
- Lofoten: Tre nætter med mulighed for at opleve spektakulær natur, fiskerbyer og kystkultur.
- Nordlyssafari i Svolvær: Aftentur i panoramabåd på jagt efter nordlyset – størst chance fra oktober til marts.
- Hurtigruten Svolvær–Bergen: Uforglemmelig sørejse langs Norges vilde kyst.
- Bergen: Oplev Bryggen, Fløibanen og byens maritime atmosfære.
- Bergensbanen: En af Europas smukkeste togrejser fra Bergen til Oslo.
Tryghedspakken – altid med i prisen
Du rejser på egen hånd, men du er aldrig alene. Når du køber en rejse hos Togrejser Europa, får du altid vores tryghedspakke med:
- Vagttelefon døgnet rundt – vi er der for jer, hvis noget går galt undervejs.
- Fast kontaktperson – den samme rådgiver følger din rejse fra første forespørgsel, til du er hjemme igen.
- Vi ordner det praktiske – er dit tog forsinket, eller er der problemer med hotellet, finder vi en løsning, uden at det koster dig ekstra.
- Medlem af Rejsegarantifonden – vi er medlem af Rejsegarantifonden med nummer 2457.
- Fuld pakkerejsedækning – alle vores rejser er omfattet af pakkerejseloven.
Få inspiration til flere togrejser
Vil du se flere rejser i samme område, eller er du nysgerrig på et naboland? Her kan du gå videre:
- Se alle vores togrejser til Norge – Bergensbanen, Flåmsbanen og fjordene.
- Togrejser til Sverige – Stockholm, Göteborg og Lapland.
- Togrejser til Finland – søerne, Helsinki og Lapland.
- Togrejser til Skotland – Edinburgh, højlandet og Isle of Skye.
Følg os for mere inspiration
Hold dig opdateret ved at følge os på Facebook og Instagram, eller tilmeld dig vores Nyhedsbrev for spændende nyheder, tilbud og inspiration til din næste togrejse.









