Tag med på denne 9-dages Swiss Premium Tour og oplev nogle af de mest ikoniske og eksklusive togruter i verden. Rejsen starter med nattog fra Hamborg til Basel, og derfra går turen videre til Luzern, hvor du kan nyde de smukke søer og bjerglandskaber. Herefter fortsætter rejsen med Brünig Ekspress til Interlaken, Zermatt og St. Moritz, hvor du kan opleve alpeudsigt i verdensklasse og rejsen gennem de schweiziske bjerge på Glacier og Bernina Ekspress.
Højdepunkter:
Denne Swiss Premium Tour er den ultimative togrejse for dig, der ønsker at opleve Schweiz’ skønhed på en eksklusiv og komfortabel måde. Læs den detaljerede dag-til-dag beskrivelse her på siden, og kontakt os for et uforpligtende tilbud på din næste togrejse gennem Schweiz.
Alle vores togrejser kan tilpasses efter dine ønsker og behov. Uanset om du vil tilføje ekstra overnatninger, besøge flere destinationer, arrangere udflugter eller justere rejsens budget, hjælper vi dig med at skabe den perfekte rejse. Du kan også kombinere dine togrejser med fly, hvis du ønsker at nå hurtigere frem til specifikke destinationer. Vi skræddersyr rejsen, så den passer præcis til dine rejsedrømme og budget.
Ønsker du et rejsemøde? Book et online eller fysisk møde med os via linket her, og få professionel vejledning til din næste togferie.
For mere inspiration kan du udforske spændende togrejser til Schweiz, hvor du kan opleve ikoniske togstrækninger som Glacier Express og Bernina Express. Vi tilbyder også fantastiske rejser til Skotland, Italien, Norge og mange andre destinationer. Besøg vores hjemmeside for flere oplysninger.
Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.
Muligheder for rejse:
Togrejse begge veje
Flyrejse begge veje
Togrejse ud - Fly hjem
Fly ud - Togrejse hjem
Togrejsen starter på jeres lokale togstation i Danmark som bringer jer til Hamborg. Undervejs kan I nyde den danske og nordtyske natur fra togvinduerne. I Hamborg skiftes der til nattog som kører jer direkte til Basel i Schweiz.
I stiger ombord på nattoget på Hamborg Hbf. I har naturligvis egen sovekupé i prisen.
Toget kører jer hele vejen til Basel, hvor I efter morgenmad i kupéen skifter til morgentog mod Luzern.
SBB bringer jer fra Basel til Luzern på knap 1 time.
2 overnatninger i Luzern på nøje udvalgt hotel tæt ved stationen. Byen ligger ved Vierwaldstättersøen med udsyn over bjergene Pilatus og Rigi.
Dagene tilbringes på egen hånd i smukke Luzern, som blandt andet byder på spændende gåture langs søpromenaden og i den gamle by. Oplev byens vartegn, den berømte træbro Kapellbrücke fra 1333, der er en af verdens ældste overdækkede træbroer. Her kan en flot udsigt opleves ud over byen og floden. Spis frokost på en af restauranterne langs floden. Midt i centrum finder man det 6 meter lange relief, Löwendenkmal, der er tegnet af den kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Luzern er en af de smukkeste byer i Alpelandet med sin ekseptionelle beliggenhed ud til Luzern søen omkranset af bjerge. De brostensbelagte gader har et væld af kulturelle og historiske oplevelser, og byder på mange caféer og restauranter. Gør jeres besøg i Luzern ekstra magisk med en tur med en af dampbådene ud på søen, nyd en frokost ombord og oplev den fantastiske natur fra vandet.
Besøg byens gamle fæstningsværk, Museggmuren med de ni tårne, hvor man fra nogle af dem kan se en fantastisk panoramaudsigt over byen og området. Her kan man nyde stilheden, da det er et mindre kendt sted.
De schweiziske alper lokker med mange vandrestier i de omkringliggende bjerge og skove. Tag på en cykeltur i den skønne natur eller lej en kano eller et paddleboard og tag en lille tur på søen. Find badetøjet frem og hop i vandet ved Lido Luzern, der er et meget populært badeområde. Prøv at rapelle ned gennem floden eller vandfaldet. Her er desuden mulighed for at klatre på de stejle bjergvægge i fx Pilatusområdet.
Smag de schweiziske specialiteter på de forskellige restauranter og kroer. Prøv fx deres udgave af makaroni med ost (Älplermagronen) eller de sprøde Rösti eller Luzerner Chügelipastete (butterdej fyldt med cremet ragout af kalvekød).
Efter en god morgenmad på jeres hotel er det tid til rejsens næste oplevelse. I stiger ombord på toget i Luzern. Brünig Ekspress bringer jer fra Luzern til Interlaken. ”Ekspressen” har kørt i mere end 100 år.
Toget tager jer op i højderne og I vil kunne beundre grønne enge, små landsbyer, frodige skove. Ved ankomst til Interlaken efter knap 2 timer, er der kort afstand til jeres hotel, som ligger i gå-afstand til stationen.
Interlaken er en malerisk skøn by som ligger for foden af Jungfraujoch. Dens naturlige skønhed er en attraktion i sig selv. Med sin placering langs Aare og søerne Brienz og Thun, samt omkranset af bjergene er byen det ideelles start sted til naturoplevelser i særklasse. Byen er livlig og har masser af aktiviteter og kulturelle oplevelser, ligesom byen er kendt for dens mange gode restauranter. Nyd den schweiziske ro og idyl der hersker i denne skønne by.
2 overnatninger i Interlaken på nøje udvalgt hotel i gå afstand til stationen.
Byen midt i alperne med 15.000 indbyggere, der er opkaldt efter sin beliggenhed mellem søerne. Byen er kendt for sit helt specielle drikkevand. Derudover er byen kendt for udendørs sport som fx alt med ski, skydiving, hanggliding, klatring, paragliding og sjov på slæder og snowboard.
Der er havnefest (Unspunnen Festival) i Interlaken hvert 12. år og næste gang er i September 2029. Her er folk klædt i traditionelle kostumer eller skiudstyr. Alle aldre og folk fra alverdens lande og byer samles for at feste. Her foregår kampsportskonkurrencer, musik, dans, lokale delikatesser, souvenirs og en del aktiviteter for børn.
Der er også Trucker- og Countryfestival i Interlaken. Næste gang er den 27.-29. Juni 2025. Her er der lastbiler, diverse bands, dansere og andre oplevelser. Denne festival har lokket “cowboys” til byen i de sidste 30 år og giver en helt særlig fornemmelse for det vilde vesten.
Hvis der er behov for afslapning, er det en mulighed for at besøge søerne i nærheden og nyde den fantastiske natur eller slap af i en lejet pedalbåd.
Besøg Schloss Oberhofen ved Thunsøen med sine flotte haver med blomster og en skøn udsigt over søen. Der er en lille café og et museum på slottet med særudstillinger om slottets historie.
Et andet sted med en eventyrlig udsigt er Harder Kulm, hvor I kan tage en svævebane op og se de flotte bjerge og de to søer. Den panoramiske restaurant har en terrasse, hvor der kan købes lidt mad eller drikke.
De historiske St. Beatus-huler ved Thun-søen er naturskabte grotter og her er også en café med udsigt over søen. Gå en tur udenfor hulerne og nyd igen en meget speciel udsigt. Der er oplyste gangbroer i hulerne. Der er et vandfald og små floder, udstillinger og informationstavler samt aktiviteter for børn.
Togrejsen fra Interlaken til Jungfraujoch er en af de mest populære togture i verden og giver dig mulighed for at nå “Toppen af Europa”. Jungfraujoch er Europas højest beliggende jernbanestation som ligger i 3454 meters højde.
Efter morgenmad stiger I ombord på toget i Interlaken. Toget tager jer op til Kleine Scheidegg, som ligger i 2061 meters højde. Undervejs oplever i betagende landskaber , bjergtoppe, vandfald og gudesmukke byer som Grindelwald og Lauterbrunnen.
I Kleine Scheidegg skifter I til Jungfraubanen, som bringer jer yderligere knap 1500 meter op i højderne. På vej til toppen kører I gennem tunneller som er hugget direkte ind i bjergene. Toget har panoramavinduer, så I kan nyde højderne og den fantastiske natur.
Togturen slutter ved ”Toppen af Europa” i 3454 meters højde. Herfra kan I se udover de Schweiziske alper, alt imens der er mulighed for diverse aktiviteter.
I har 3,5 time inkluderet på toppen og kan med jeres billet opleve Eismeer, Alpine sensation, Jungfraujoch Plateau og Is paladset (Labyrintisk galleri af isskulpturer). I kan på toppen tilkøbe frokost, adgang til ”Sphinx” med den spektakulære udsigt, Snow fun park og Mönchjochhütte. Det er også muligt at shoppe på toppen i nogle af butikkerne.
Turen slutter med tog ned til Eiger gletcheren og fortsætter med lift ned til Grindelwald, inden I skifter til tog tilbage til Interlaken. Overnatning i Interlaken på hotel.
Dagen bruges på togrejse gennem Berner Oberland, til Spiez ved Thunersee, hvor I skal skifte tog til det lille “panoramatog” til Visp. Denne del af turen er ekstra smuk og I skal op i højderne, imens I passerer dale, marker og alpetoppe. I Visp skifter I tog det sidste stykke ind til Zermatt.
Efter knap 2,5 time ankommer I til Zermatt. Byen er kendt for at ligge for foden af smukke Matterhorn, og emmer af schweizisk bjerg idyl med hyggelige chalets, luksuriøse hoteller, gourmetrestauranter og små smalle bjerggader. Overnatning på hotel tæt ved stationen.
2 overnatninger i Zermatt.
Zermatt er både for aktive bjergbestigere, historieinteresserede, naturelskere og turister, der bare ønsker at slappe af et smukt sted.
Byen uden biler. Tag toget de sidste 5 km til byen og besøg hyggelige Hinterdorfstrasse med brolagte gader og charmerende gamle træhuse, stalde og lader. På gåturen møder I skilte og plakater med fortællinger om bygningernes historie. Der fortælles blandt andet, hvordan arkitekturen er lavet for at beskytte mod klimaet. Når man går rundt i Zermatt, kan man se det ikoniske bjerg Matterhorn i baggrunden. Besøg det underjordiske Matterhorn Museum, der er bygget som en gammel landsby. Her findes udstillinger af bjergbestigernes udstyr og beklædning fra før i tiden. Her er fortællinger om bjergbestigernes ture. Derudover findes der også genstande fra landbrugslivet og andet, der handler om Zermatts historie.
Tag den højeste kabelbane i Europa op til Klein Matterhorn. Her kan I få den smukkeste panoramaudsigt over Alperne. Her er en isgrotte, der er hugget ind i gletsjeren.
I kan stå på ski året rundt i Zermatt, der er et af Europas førende skiområder. Er I til ski, snowboard eller skøjteløb, er Zermatt lige stedet.
Er I til gourmetmad, så findes der en del restauranter i Zermatt med Michelinstjerner. Specielt fondue og raclette er kendt i Schweiz.
Besøg de hyggelige caféer eller restauranter på Bahnhofstrasse, eller se de mange butikker med både luksusvarer og souvenirs.
Gornergratbanen.
Efter morgenmaden skal I med Gornergratbanen op mod Matterhorn. Gornergratbanen er en af de højeste jernbaner i Europa og den tilbyder en fantastisk udsigt. Så snart I forlader stationen i Zermatt, begynder opstigningen mod tinderne. På hele turen kan I beundre udsigten til Zermatt og de mange omkringliggende bjerge. Dets højere I kommer, dets mere imponerende bliver det. Der passeres charmerende bjerglandsbyer og opstigningen foregår via hårnålesving for at toget kan klare stigningsprocenterne.
Slutdestinationen Gornergratstationen ligger i 3089 meters højde. Udsigten er uden sidestykke og man kan ofte se gletchere og snedækkede bjerge.
Tag nogle dybe åndedrag og nyd den friske bjergluft, inden I igen skal begive jer ned til Zermatt, hvor I skal overnatte tæt ved stationen.
Glacier Ekspress.
I begiver jer ud fra foden af Matterhorn gennem Alperne til St. Moritz med måske verdens smukkeste togrejse Glacier Ekspress.
Undervejs passerer I 291 broer, 91 tunneller og I kører direkte op over Oberalp passer i 2033 meters højde.
Turen starter med at bringe jer gennem Matterdal-dalen, hvor man har en storslået udsigt til Matterhorn. Kort efter kører toget gennem Brig ved Rhone floden.
Den næste del af den spektakulære rute bringer jer gennem Landwasserdiadukten, som er en jernbanebro på UNESCO listen. Turen fortsætter op over Oberalp passer og Engadine dalen gennem Chur, inden I efter godt 7,5 time ender i St. Moritz, som er jeres slutdestination. I skal naturligvis overnatte på hotel tæt ved stationen.
1 overnatning i St. Moritz.
Til dagligt bor der kun ca. 5000 mennesker i byen og der er en rolig og hyggelig stemning i byen. Om sommeren er der rig mulighed for at kaste sig ud i mange forskellige aktiviteter som f.eks klippeklatring og bjergvandring, ture på mountainbike og sejlsport i den smukke bjergsø. Der er god chance for sol idet byen er kendt for 322 solskinsdage om året.
Er I til kunst, kan I besøge Engadin Skulpturpark. Her er vandland og andre forlystelser for børn.
Tag en tur i shoppinggaden Via Serlas og se de mange luksusbutikker med Gucci, Louis Vitton og andre kendte mærker.
En af de ældste golfklubber i Schweiz er den eksklusive Engadin Golf Club med både tennisbaner og flere andre udendørs aktiviteter for den aktive turist.
Smag den populære Engadine valnøddekage fyldt med nødder og caramel, der er en Schweizisk klassiker.
En årlig begivenhed, der tiltrækker jazzelskere, er Festival da Jazz. For madelskere er der Gourmet Festival med mad lavet af kokke fra hele verden.
Tid på egen hånd i elegante og eksklusive St. Moritz i 1865 meter over vandoverfladen. Det er en ganske unik oplevelse at gå rundt i stilsikre St. Moritz, der emmer af den særlige schweiziske alpestemning og som var værtsby for de olympiske vinterlege i 1928 og 1948.
Udover vintersport er St. Moritz kendt som populært kursted. Oplev lækker wellness og spa i St. Moritz.
Efter morgenmaden på hotellet går turen videre langs den smukke UNESCOs verdensarvsrute med Bernina Express.
Jeres rejse begynder i St. Moritz, hvor I går ombord på toget. I skal op over Berninapasset i 2253 meters højde, I krydser Landwasser viadukten, som er en spektakulær jernbanebro. Ruten snor sig gennem tunneler og undervejs er der storslåede udsigter til bjergtoppe, frodige dale og krystalklare søer.
I Tirano skifter I til lokalbane, som kører jer hele vejen til Milano centrale med panoramaudsigt ud over Comosøen. I Milano venter der privatchauffør, som kører jer hele vejen til lufthavnen, hvor I skal flyve hjem fra.
1 overnatning tæt ved Milano Centrale.
Se den fantastiske udsigt over Milano fra det unikke tårn Torre Branca, der står i den smukke park Sempione. Lider du ikke af højdeskræk, så tag elevatoren til toppen af ståltårnet og oplev byen oppefra. I parken findes fredsbuen Arco della Pace, der er bygget som hyldest til Napoleons sejr over Italien. Ved parken står middelalderslottet Castello Sforzesco, hvor der er museer og kunstsamlinger. Stadion fra 1800-tallet, Arnea Civica og akvarium Acquario Civico og designmuseum Triennalen findes også i parken. Hvis der er brug for en kaffepause, ligger shoppingarkaden Galleria Vittorio Emanuele II lige ved siden af katedralen. Om aftenen anbefales det at besøge Navigli-distriktet, der er kendt for sine kanaler, hyggelige barer og restauranter.
Italiens modemekka Milano byder på shoppinggader med internationale butikskæder, udsøgt design og store modehuse. Derudover er der utallige kunst- og kulturoplevelser.
Spadser gennem det kunstneriske kvarter Brera-distriktet med gallerier, butikker og caféer.
Datoer/Hotel | 3-stjernede hoteller 2. klasse tog | 4-stjernede hoteller 1. klasse tog |
---|---|---|
Pris pr. voksen v/2 betalende voksne | 21.990,- | 25.990,- |
Børnepris 0-1 år | 0,- | 0,- |
Børnepris 2-11 år | 14.990,- | 17.990,- |
Tillæg enkeltværelse pr. person | +30% | +30% |
Tillæg 1. klasse | +800,- | Inkl. |
Tillæg excellence class Inkl. 5-retters menu, vin, softdrinks, kaffe, snacks | - | +4.000,- |
Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af den samlede pris | - | - |
Gouda Årsrejseforsikring | +500,- | +500,- |
Ekstra overnatning I Milano | +750,- | +1.000,- |
Alle rejser kan tilpasses, kombineres og skræddersyes efter jeres ønsker med andre hoteller, antal nætter, byer og med fly/tog
Brünig Ekspress Luzern – Interlaken
Denne 2 timers togtur er en del af Golden Pass ruterne og bringer jer på den maleriske tur over Brünig passet. Undervejs passerer I romantiske vandfald og bjergfloder. Toget har air-condition, Bistro og panorama vinduer.
Window to the Swiss Alps – Glacier Express’ slogan er bogstaveligtalt det man får når mantager på denne fantastiske tur, et panorama vindue med direkte udsyn til de schweiziskeAlper.
Nok et af verdens mest berømte toge – med et kælenavn som verdens langsomsteeksprestog, bringer toget en mellem de berømte bjergresorts Zermatt og St. Moritz og undervejs kan man i panoramavognene på toget nyde de storslåede landskaber og natursom glider forbi en alt i mens man nyder frokost menu serveret direkte ved ens sæde.
Man passerer undervejs 91 tunneller, 291 broer og toget bringer en op over Oberalp passet i 2033meters højde. Express toget har tre forskellige klasser at vælge i mellem, med forskelligeservice niveauer. Men én ting er sikkert togturen er en oplevelse i særklasse, og vil medgaranti give et minde for livet.
Toget har 3 rejseklasser, hvor alle har panoramavinduer og udsigt. Den primære forskel er antal sæderækker.
Gornergrat banen
Gornergrat banen starter i Zermatt og strækker sig over en 9 kms køretur op til Gornergrat toppen i 3089 meters højde. Det er Europas stejleste tandhjulsbane og turen tager knap en halv time.
Jungfraujoch jernbanen, som er en af de mest berømte og populære jernbaner i Schweiz. Det er en tandhjulsbane, der forbinder byerne Kleine Scheidegg og Jungfraujoch og klatrer op til en højde af 3.454 meter over havets overflade. Jernbanen er kendt for sin spektakulære udsigt og status som en af de højeste jernbanestationer i Europa. Rejsen med Jungfraujoch jernbanen tager ca. 2 timer fra Kleine Scheidegg og byder på betagende udsigt over bjergene og gletsjerne. Det er en populær turistattraktion og en af de største attraktioner i Schweiz, og det tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at opleve de storslåede alpine landskaber og den spektakulære udsigt over de omkringliggende bjerge og gletsjere.
Bernina Ekspress
Bernina Ekspress er på UNESCO liste over fredede togruter. Toget bringer jer fra Chur eller St. Moritz til Tirano i Italien – herfra kører man videre med bus til Lugano. Undervejs passerer man 55 tunneller, 196 broer og op over Ospizio Bernina passet i 2253 meters højde. Bernina Ekspress er et af de toge, man skal opleve på sin Schweiz rejse.
ÖBB Nightjet
VOGNTYPER
De hoteller, der er fremvist her, er blot eksempler på nogle af de muligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Vi har et stort udvalg af indkvarteringsmuligheder – fra budgetvenlige hoteller til luksuriøse ophold. Har du specifikke ønsker til hotel, beliggenhed eller faciliteter, så noter det gerne i din forespørgsel på et uforpligtende rejsetilbud. Jo mere vi ved om dine ønsker, jo bedre kan vi matche dem og skabe den perfekte rejseoplevelse for dig.
Vores nyhedsbrev er en blanding af inspiration, tognyheder og gode tilbud.
Det siger andre om rejsen