“Alpine panoramaer” er en unik mulighed for at opleve de mest spektakulære alpine opleveleser på samme rejse. I flyver til/fra Milano, men skal undervejs opleve 6 panoramatog, spektakulære udsigter, flotte byer og vi har naturligvis taget hånd om alle detaljer på rejsen. Læn jer tilbage og nyd noget af det bedste Alperne har at byde på. Betagende udsigter, nøje udvalgte hoteller og høj tog komfort. På rejsen skal I bo I Milano, Luzern, Interlaken, Montreux, Zermatt, St. Moritz og Lugano. I Skal opleve det bedste Schweiz har at byde på og bo I både den Tysk, Fransk og Italiensk talende del af Schweiz.
I skal køre med nogle af verdens mest berømte panoramatog som Glacier Ekspress, Bernina Ekspress, Golden Pass Ekspress, Brünig Ekspress og I skal helt op på Jungfraujoch, som er Europas højst beliggende jernbanestation.
Glæd jer til en ferie i Schweiz fyldt med oplevelser.
Vi tilbyder mange forskellige rundrejser med tog gennem Schweiz som alle kan sammensættes og tilrettes efter behov. Gå på opdagelse blandt vores mange rundrejser her eller kig nærmere på vores store udbud af storbyferier med tog hvor oplevelserne allerede starter så snart du står på perronen.
Følg med på Facebook og Instagram for mere inspiration og tips og tricks til din næste togrejse i Europa.
Rejsen begynder med fly eller togrejse inkl. sovekupe fra Danmark.
I Milano, skal I overnatte på nøje udvalgt hotel tæt ved Milan Centrale. Milano er kendt for sin atmosfære og arkitektoniske pragt.
Milano er en by som er rig på kultur, mode og historie. Udforsk berømte seværdigheder eller besøg en af byens mange butikker, restauranter og cafeer og bliev imponeret af den Italienske livsstil.
Efter en god morgenmad på hotellet, spadserer I over til Milan Centrale, hvor I starter jeres spændende rundrejse. Turen tager jer nordpå til den Schweiziske grænse. I vil opdage hvordan landskabet ændrer sig og der går ikke lang tid før I kan skimte Alperne, med deres pragt. I kommer gennem dale, ser små landsbyer og alt sammen foregår med togets høje komfort. Læn jer tilbage i jeres komfortable sæder eller slå et smut forbi togets Bistro og køb forfriskninger.
Efter noget tid passerer I gennem Gotthard Tunnelens 57 km midt gennem Alperne. På den anden side af tunnelen, fortsætter rejsen mod Luzern søen, hvor I kan nyde det turkisblå vand, som er omkranset af bjergtoppe. Det bliver ikke meget smukkere. Efter knap 3,5 times togrejse ankommer I til Luzern.
Luzern er en af de smukkeste byer I Alpelandet omkranset af søer- og bjerge. Byen har et væld af kulturelle muligheder og brostensbelagte middelaldergader. Tag en tur med en af dampbådene eller besøg en af byens restauranter og cafeer. Overnatning på nøje udvalgt hotel tæt ved stationen.
Efter en god morgenmad på jeres hotel, er det tid til rejsens næste oplevelse. I stiger ombord på toget I Luzern. Brünig Ekspress bringer jer fra Luzern til Interlaken. ”Ekspressen” har kørt i mere end 100 år.
Toget tager jer op I højderne og I vil kunne beundre grønne enge, små landsbyer, frodige skove. Ved ankomst til Interlaken efter knap 2 timer, er der kort afstand til jeres hotel, som ligger I gå-afstand til stationen.
Interlaken er en malerisk skøn by som ligger for foden af Jungfraujoch. Dens naturlige skønhed er en attraktion i sig selv. Byens er livlig og har masser af aktiviteter og kulturelle aktiviteter, ligesom byen er kendt for dens mange gode restauranter.
Togrejsen fra Interlaken til Jungfraujoch er en af de mest populære togture i verden og giver dig mulighed for at nå “Toppen af Europa”. Jungfraujoch er Europas højest beliggende jernbanestation som ligger i 3454 meters højde.
Efter morgenmad stiger I ombord på toget i Interlaken. Toget tager jer op til Kleine Scheidegg, som ligger i 2061 meters højde. Undervejs oplever i betagende landskaber , bjergtoppe, vandfald og gudesmukke byer som Grindelwald og Lauerbrunnen.
I Kleine Scheidegg skifter I til Jungfrau banen, som bringer jer yderligere knap 1500 meter op I højderne. På vej til toppen passerer I gennem tunneller som er hugget direkte ind i bjergene. Toget har panorama vinduer, så I kan nyde højderne.
Togturen slutter ved ”Toppen af Europa” i 3454 meters højde. Herfra kan I se udover de Schweiziske alper, alt imens der er mulighed for masser af aktiviteter.
I har 3,5 time inkluderet på toppen og kan med jeres billet opleve Eismeer, Alpine sensation, Jungfraujoch Plateau og Is paladset(Labyrintisk galleri af isskulpturer). I kan på toppen tilkøbe frokost, adgang til ”Sphinx” med den spektakulære udsigt, Snow fun park og Mönchjochhütte. Det er også muligt at shoppe på toppen i nogle af butikkerne.
Turen slutter med tog ned til Eiger gletcheren og fortsætter med lift ned til Grindelwald, inden i skifter til tog tilbage til Interlaken.
Den forholdsvis nyåbnede Golden Pass Ekspress, er moderne togdrift i de mest luksuriøse panorama omgivelser. Turen tager jer fra Interlaken direkte til Montreux på knap 3 timer.
Undervejs passerer i frodige dale, høje bjergtinder og små Schweiziske landsbyer. Togrejsen bringer jer op i højderne og I vil passere dale enge og sprudlende floder.
Efter at have kørt gennem Berner Oberland, ender man op I Vaud regionen. En region som er kendt for sin vinproduktion og Genfersøen. På denne del af turen kommer I forbi utallige vinmarker, som meget passende kan nydes med et godt glas vin, købt i togets restaurantvogn.
Slutdestinationen er byen Montreux ved Genfersøen. Den er kendt for sin middelalderlige stil og maleriske sø udsigt. Overnatning I Montreux tæt ved stationen.
1 overnatning I Montreux. Montreux er en charmerende by beliggende ved Genfersøens bred i Schweiz. Byen er kendt for sit milde klima og afslappende område. Montreux tiltrækker besøgende fra hele verden med sin naturskønne skønhed og sin rige kulturelle arv.
En af de mest ikoniske seværdigheder i Montreux er Château de Chillon, en middelalderborg, der ligger på en ø ud for byen. Dette historiske slot stammer tilbage fra det 12. århundrede og er et imponerende syn at besøge. Det siges at have inspireret den berømte digter Lord Byron og er åbent for offentligheden for at udforske dets fascinerende kamre og tårne.
Efter en god morgenmad på hotellet fortsætter jeres panorama rejse til foden af Matterhorn I Zermatt.
Den første del af strækningen passerer vinmarker og skove. Toget kravler langsomt op i højderne, hvilket giver panorama udsigt udover Genfersøen og Alperne omkring. I Visp skiftes der tog til regional tog mod Zermatt.
Efter knap 2,5 time ankommer I til Zermatt. Byen er kendt for at ligge for foden af smukke Matterhorn, hygge lige chalets, luksuriøse hoteller, gourmetrestauranter og små smalle bjerggader. Nyd den konstant udsigt til Schweiz måske største vartegn ”Matterhorn” og drøm jer der op. Overnatning på hotel tæt ved stationen.
2 overnatninger I Zermatt. Byen er kendt for at ligge for foden af smukke Matterhorn, hyggelige chalets, luksuriøse hoteller, gourmetrestauranter og små smalle bjerggader. Nyd den konstant udsigt til Schweiz måske største vartegn ”Matterhorn” og drøm jer der op og overvej om noget af jeres tid I Zermatt skal bruges til at prøve denne historiske jernbane.
Gornergrat banen.
Efter morgenmad skal I med Gornergrat banen op mod toppen. Gornergrat banen er en af de højeste jernbaner i Europa og den tilbyder en fantastisk udsigt. Så snart I forlader stationen i Zermatt, begynder opstigningen mod tinderne. På hele turen kan i beundre udsigten til Zermatt og de mange omkringliggende bjerge. Dets højere I kommer op, dets mere imponerende bliver det.
Der passeres charmerende bjerglandsbyer og opstigningen foregår via. Hårnålesving, for at toget kan klare stigningsprocenterne.
Slutdestinationen Gornergrat stationen ligger i 3089 meters højde. Udsigten er uden sidestykke og man kan ofte se gletchere og snedækkede bjerge.
Tag nogle dybe åndedrag og nyd den friske bjergluft, inden I igen skal begive jer ned til Zermatt, hvor I skal overnatte tæt ved stationen.
Glacier Ekspress.
I begiver jer ud fra foden af Matterhorn gennem Alperne til St. Moritz med måske verdens smukkeste togrejse Glacier Ekspress.
Undervejs passerer I 291 broer, 91 tunneller og I kører direkte op over Oberalp passer i 2033 meters højde.
Turen starter med at bringe jer gennem Matterdal-dalen, hvor man har en storslået udsigt til Matterhorn. Kort efter kører toget gennem Brig ved Rhone floden.
Den næste del af den spektakulære rute bringer jer gennem Landwasserdiadukten, som er en jernbanebro på UNESCO listen. Turen fortsætter op over Oberalp passer og Engadine dalen gennem Chur, inden I efter godt 7,5 time ender I St. Moritz, som er jeres slutdestination. I skal naturligvis overnatte på hotel tæt ved stationen.
Tid på egen hånd i elegante og eksklusive St. Moritz i 1865 meter over vandoverfladen. Det er en ganske unik oplevelse at gå rundt i stilsikre St. Moritz, der emmer af den særlige schweiziske alpe-stemning og som var værtsby for de olympiske vinterlege i 1928 og 1948.
Udover vintersport er St. Moritz kendt som populært kursted.
Til dagligt bor der kun ca. 5000 mennesker i byen og der er en rolig og hyggelig stemning i byen. Om sommeren er der rig mulighed for at kaste sig ud i mange forskellige aktiviteter som f.eks klippeklatring og bjergvandring, ture på mountainbike og sejlsport i den smukke bjergsø.
Der er god chance for sol idet byen er kendt for 322 solskinsdage om året.
Efter morgenmaden på hotellet går turen videre langs den smukke UNESCOs verdensarvsrute med Bernina Express – rejsens sidste og 6. panoramatog. Bernina Ekspress er en af Schweizs mest berømte togture.
Jeres rejse begynder i St. Moritz, hvor I går ombord I toget. I skal op over Bernina passet I 2253 meters højde, I krydser Landwasser viadukten, som er en spektakulær jernbanebro. Ruten snor sig gennem tunneler og undervejs er der storslåede udsigter til Bjergtoppe, frodige dale og krystalklare søer.
I Tirano skifter I til bus, som bringer jer gennem bjergene ned til Lugano. Den samlede rejsetid er knap 6 timer, hvor af de 3,5 time er med tog og de knap 2,5 time med bus.
Lugano er en af de smukkeste byer i Schweiz. Husk at tage Funicoloren ned til jeres hotel og nyd en god aftensmad ved Lugano søen. Overnatning på centralt beliggende hotel I gå afstand til Funicoloren.
1 overnatning I Lugano. Nyd middelhavsstemningen i den sydlige del af Schweiz. Denne skønne by, kendt for sin smukke beliggenhed og maleriske udsigt byder på spektakulær natur, kultur og en afslappet atmosfære. Beundre de elegante villaer og den fortryllende udsigt over bjergene, og mærk palmernes susen langs søen. Besøg derefter Luganos gamle bydel, også kendt som “Città Vecchia”. Gå gennem de smalle brostensbelagte gader og opdag de charmerende pladser, kirker og butikker. Oplev blandt andet Santa Maria degli Angeli kirken, der huser en imponerende fresko af Bernardino Luini. Eller tag turen op med en kabelbane til Monté Bre bjergtoppen og indtag den fantastiske udsigt over området. Lugano er en fantastisk destination, der byder på en perfekt blanding af naturskønhed, kultur og afslapning.
Efter en begivenhedsrig ferie, er det tid til hjemrejse med tog eller fly til Danmark.
Datoer/Hotel | 3-stjernede hoteller 2. klasse tog | 4-stjernede hoteller 1. klasse tog |
---|---|---|
Pris pr. voksen v/2 betalende voksne | 19990 | 23990 |
Børnepris 0-1 | 100 | 100 |
Børnerabat 2-11 år | 30% | 30% |
Børnerabat 12-14 år | 10% | 10% |
Tillæg enkeltværelse pr. person pr. nat | +250 | +300 |
Tillæg 1. klasse | +1000 | Inkl. |
Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af den samlede pris | - | - |
Gouda Årsrejseforsikring | +500 | +500 |
Alle rejser kan tilpasses, kombineres og skræddersyes efter jeres ønsker med andre hoteller, antal nætter, byer og med fly/tog
Gotthard Tunnel
Gotthard Tunnellen er et fremragende stykke ingeniørarbejde. Tunnellen stod færdig i 2015 og sender ind de 57 km gennem Alperne på bare 17 minutter.
Brünig Ekspress Luzern – Interlaken
Denne 2 timers togtur er en del af Golden Pass ruterne og bringer jer på den maleriske tur over Brünig passet. Undervejs passerer I romantiske vandfald og bjergfloder. Toget har air-condition, Bistro og panorama vinduer.
Jungfraujoch jernbanen, som er en af de mest berømte og populære jernbaner i Schweiz. Det er en tandhjulsbane, der forbinder byerne Kleine Scheidegg og Jungfraujoch og klatrer op til en højde af 3.454 meter over havets overflade. Jernbanen er kendt for sin spektakulære udsigt og status som en af de højeste jernbanestationer i Europa. Rejsen med Jungfraujoch jernbanen tager ca. 2 timer fra Kleine Scheidegg og byder på betagende udsigt over bjergene og gletsjerne. Det er en populær turistattraktion og en af de største attraktioner i Schweiz, og det tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at opleve de storslåede alpine landskaber og den spektakulære udsigt over de omkringliggende bjerge og gletsjere.
Golden Pass Ekspress
Toget blev taget i brug i 2023 og er derfor i fantastisk stand. Toget kører mellem Interlaken og Montreux og er et af Schweiz bedste panoramatog, med fantastisk service og smukke udsigter.
Togene på Golden Pass Express er luksuriøse og moderne og er udstyret med aircondition og komfortable sæder. Der er også et spisevogn, hvor man kan nyde lækker mad og drikke, mens man beundrer udsigten.
Gornergrat banen
Gornergrat banen starter i Zermatt og strækker sig over en 9 kms køretur op til Gornergrat toppen i 3089 meters højde. Det er Europas stejleste tandhjulsbane og turen tager knap en halv time.
Et af verdens mest berømte toge – også kendt som verdens langsomste ekspresstog. Toget bringer jer fra St. Moritz til Zermatt (eller omvendt) og undervejs kan man i panoramavognene på toget nyde de storslåede landskaber og natur, som man passerer. Man passerer undervejs 91 tunneller, 291 broer og toget bringer en op over Oberalp passet i 2033 meters højde.
Bernina Ekspress
Bernina Ekspress er på UNESCO liste over fredede togruter. Toget bringer jer fra Chur eller St. Moritz til Tirano i Italien – herfra kører man videre med bus til Lugano. Undervejs passerer man 55 tunneller, 196 broer og op over Ospizio Bernina passet i 2253 meters højde. Bernina Ekspress er et af de toge, man skal opleve på sin Schweiz rejse.
Vores nyhedsbrev er en blanding af inspiration, tognyheder og gode tilbud.
Det siger andre om rejsen